Halloweenfest med monstre og skeletter 3. november

STAE: Der skal stærke nerver til, hvis man 3. november vover sig indenfor i Stae Medborgerhus. Årets halloweenfest byder på masser af uhygge med monstre, skeletter, dunkle fangekældre og meget andet. Men der er også plads til hygge, konkurrencer og sjov.

Den lokale borgerforening står bag arrangementet, hvor der blandt andet fristes med klamme kager. Værterne kårer desuden aftenens flotteste græskar, den bedste udklædning samt den flotteste kage. Der er naturligvis præmier på højkant til vinderne.

Arrangementet begynder kl. 17.30.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...