Stae Borgerforening havde for første gange loppemarked

STAE: Der var gode muligheder for at forøge beholdningen af alt fra legetøj til nips og møbler, da Stae Borgerforening lørdag havde inviteret til loppemarked.

Arrangementet var det første af sin art i regi af foreningen, der på forhånd havde solgt 10 stadepladser. Og vejrliget var med arrangørerne, der melder om pæn interesse.

– I betragtning af, at det var første gang, så er vi godt tilfredse, siger Dennis Andersen fra udvalget bag arrangementet.

– Der var ganske mange besøgende, og vi håber at kunne holde et tilsvarende marked igen næste år. Vi vælger dog nok et andet tidspunkt for ikke at ramme ind i de mange andre markeder, der holdes her i begyndelsen af august, tilføjer Dennis Andersen.

Lørdagens arrangement blev krydret med salg af blandt andet lune pølser fra grillen.

Stae Borgerforening er i øvrigt på banen igen allerede 16. august. Da er der grillaften på programmet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...