30 kræmmere rykker ind i det store telt på Skansen

HALS: Der er gode muligheder for at gøre en god handel, når Hals Turistforening endnu engang kalder til samling til hosekræmmermarked. Det sker søndag 14. juli, hvor foreningen rykker indenfor i det store telt på Skansen. Her er mere end 30 kræmmere på plads med alverdens hjemmegjorte effekter til både pynt og brug. Enkelte udstillere deltager med arbejdende stande og gode råd om alt fra syning og strik til træarbejde.

Hosekræmmermarkedet afvikles i tidsrummet 10 til 16. Der er gratis adgang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...