Håndboldherrerne vandt hjemme 25-20 over Brønderslev

HALS: Hals’ nyoprykkede håndboldherrer i serie 3 fik en glimrende indledning på forårssæsonen. Søndag lagde holdet således ud med hjemme at vinde 25-20 over Øster Brønderslev IF i en match, hvor Hals havde fint styr på gæsternes opbyggende spil.

Hjemmeholdet leverede en solid forsvarsindsats, om end det til tider knep med skarpheden i den modsatte ende. Især efter pausen var der mange brændte tilbud. Indsatsen var dog god nok til, at sejren ikke kom i fare, og Hals vandt fortjent.

Dagen bød også på fire andre håndboldopgør i Hals Skolehal. U10-pigerne tabte 5-10 til Biersted IF, og U12-pigerne spillede 8-8 mod Nibe HK. U10-drengene besejrede Øster Brønderslev 11-9, ligesom damerne i serie 4 tabte 12-17. Også her var modstanderen Øster Brønderlev IF.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...