Borgerforeningen i Vester Hassing inviterede til taler, kaffe og kage

VESTER HASSING: Byparken i Vester Hassing dannede en smuk ramme, da den lokale borgerforening onsdag havde inviteret til grundlovsfest. Et begrænset fremmøde lagde ingen dæmper på atmosfæren, der blev toppet med servering af kaffe og kage. SF’s lokale folketingskandidat, bysbarnet Allan Norre Pedersen leverede dagens grundlovstale. Han causerede især over børnerettigheder med reference til blandt andet Sjælsmark og FN’s konventioner.

Vester Hassing Borgerforening genoptog i fjor grundlovsfejringen efter en mangeårig pause.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...