Folkekirkens Nødhjælp gør klar til indsamling

HALS: 8. marts 2020 kan man gøre en forskel for både klimaet og for verdens fattigste. Sammen med Folkekirkens Nødhjælp ventes omkring 15.000 danskere at give en håndsrækning til de befolkningsgrupper, der står i forreste række, når oversvømmelser eller tørke rammer.

Folkekirkens Nødhjælp har ydet hjælp til mennesker i snart 100 år - længe før klimaforandringerne kom på dagsordenen. Og i verdens fattigste lande er der mere end nogensinde brug for konkret hjælp til at håndtere tørke og oversvømmelser. Pengene fra indsamlingen går til eksempelvis træplantning, etablering af diger, huse og veje samt vandrensningsanlæg. Der er også fokus på nye afgrøder, der kan tilpasse sig klimaforandringer.

I Hals-området er Erik Ravn-Jensen indsamlingsleder, og han håber selvsagt på stor lokal opbakning.

Man kan melde sig som indsamler via blivindsamler.dk eller ved henvendelse til Erik Ravn-Jensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...