90 fik tapas og indsigt i tidens mode indenfor tøj, smykker og boligindretning

GANDRUP: 90 gæster havde fredag taget imod tilbuddet om en festlig venindeaften på Gæstgivergaarden i Gandrup.

For tredje år i træk var dørene slået op til en aften med fokus på hygge, god mad og livsstilsprodukter. En række leverandører var til stede med inspiration til såvel personlig pleje som tøj, smykker og boligindretning.

Arrangementet blev indledt med tapas, hvorefter butikken Style4You med base i Nibe viste prøver på forårets nyheder til kvinder i alle aldre. Det foregik med et modeshow, hvor også buketter fra Blomsterbutik Mælkebøtten i Vester Hassing indgik. Siden var der adgang til udstillingerne med gode tilbud og prøvebehandlinger.

Aftenen blev toppet med udtrækning af gevinster på indgangsbilletterne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...