Samtlige hold var i aktion ved håndboldafdelingens hjemmestævne

HALS: Samtlige hold var i aktion, da håndboldafdelingen hos Hals forenede Sportsklubber søndag havde inviteret til hjemmestævne.

Her fik U11-drengene forårets første pointhøst via en sikker sejr over Grindsted & Uggerhalne Idrætsforening. Også de jævnaldrende piger vandt i deres dyst mod Vodskov IF, mens det for U13-pigernes vedkommende endte med nederlag mod Brønderslev.

Heller ikke de to seniormandskaber fik pointmæssigt udbytte. Damerne i serie 4 tabte 12-20 mod naboerne fra Gandrup/Holtet, og serie 2-herrerne måtte se sig besejret 15-21 af AIK Vejgaard.

HfS-håndbold inviterer næste gang til hjemmestævne 26. januar.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...