Det blev en hyggelig og musikalsk fredag formiddag på Botilbuddet Vester Hassing. Her var der besøg af den velsyngende Skaldede Pædagog, der med guitar og stemme skabte højt humør blandt tilhørerne. Sidstnævnte omfattede beboere og personale, der fik rig lejlighed til at synge med på såvel danske ørehængere som klassiske Elvis-numre. Dagens hovedperson krydrede sin optrædende med små finurlige fortællinger, ligesom musikken fordrede danselysten i forsamlingen.

Arrangementet løb af stablen i botilbuddets have, hvor der blev fristet med øl, vin, vand og popcorn.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...