Pensionisten Niels Tikjøb Olsen holdt foredrag på Ladegården i Hals

HALS: Tidligere direktør for Aalborg Kommunes ældre- og handicap-forvaltning Niels Tikjøb Olsen lagde onsdag vejen forbi Ladegården i Hals. Her gav han et både underholdende og tankevækkende foredrag om et spændende liv med opvækst på Langeland.

Niels Tikjøb Olsen har en fortid som blandt andet lektor på den sociale højskole, som socialinspektør i Midtdjurs Kommune, konsulent i PLS-Consult og som vicesocialdirektør i Randers Kommune. I 1990 blev han ansat som vicedirektør i Aalborg Kommunes socialforvaltning, inden han i 1998 tiltrådte som direktør i den dengang nyoprettede social- og handicapforvaltning.

Niels Tikjøb Olsen har siden 2010 nydt tilværelsen som pensionist med en sund bibeskæftigelse som øl-entusiast.

Det lokale menighedsråd var vært ved caféaftenen, hvor de cirka 20 tilhørere desuden blev trakteret med kaffe og brød.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...