I BYEN: Området omkring Dorf får i denne tid gravet fibernet ned, så borgerne snart får lynhurtigt internet

DORF: Den gamle vindmølle i Dorf er i denne tid omgivet af en række store kabeltromler. Der er her virkelig tale om, at fortiden møder fremtiden. Vindmøllen er fra 1887, og kablerne, der graves ned, er såkaldte lyslederkabler, der kan transportere data i ufattelige mænger meget hurtigt. Den populære betegnelse er fibernet, fordi den leverer data via optisk fiber.

Det er Nord Energi, der lægger kablerne ud i området, og på firmaets hjemmeside kan man læse, at navnet lyslederkabel er meget sigende for, hvad teknologien dækker over. Den første del af ordet lysleder fortæller om, hvordan dataene transporteres. Derfor kommer det næppe som en overraskelse, at et lyslederkabel transporterer signaler via lys. Selve kablet er fysisk kun på tykkelse med et menneskehår og er lavet i et meget tyndt glas- eller plastikmateriale, der fungerer som spejle hele vejen gennem kablet.

Det er i den grad moderne teknologi, der sikrer os den digitale kontakt med hele verden. På den anden side så var den gamle vindmølle også engang moderne teknologi!

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...