Mens Vester Hassing Gymnastik- og Idrætsforening tidligere på året måtte aflyse generalforsamlingen, så lykkedes det for nyligt at gennemføre arrangementet

Mens Vester Hassing Gymnastik- og Idrætsforening tidligere på året måtte aflyse generalforsamlingen, så lykkedes det for nyligt at gennemføre arrangementet. I multisalen var bestyrelse og medlemmer samlet til den årlige status.

Her kunne formand Jesper Hyche Sørensen se tilbage på et år, der blandt andet har budt på indkøb af nye møbler til caféområdet.

ndkøbet er i stor udstrækning dækket via sponsorater, om end foreningen selv har måttet slippe 50.000 kr.

- Vi ønsker, at medlemmerne samles og hygger sig både før, under og efter træningen, lød det fra Jesper Hyche Sørensen som begrundelse for indkøbet.

Han kunne i samme ombæring berette, at VHG’s løbende, faste udgifter er stigende. Derfor har hovedforeningen set sig nødsaget til at opkræve udvalgene et større beløb per medlem. Justeringen træder i kraft fra 2020, og har til formål at skabe bedre balance i hovedforeningens driftsregnskab.

Generalforsamlingen fortsatte med beretninger fra de enkelte underudvalg. Der var genvalg til næstformand Peter Pedersen og kasserer Jonas Kristensen. Sekretær Jakob Kildedal fratrådte i utide, og blev afløst af Michael Kauslund.

I øvrigt løb fodboldafdelingens Marc Agerbo Jakobsen med titlen som Åres Ildsjæl, mens René Christensen fra gymnastikafdelingen blev Årets Træner. Jacob Tofteby fra E-sport modtog hæderen som Årets Ungdomstræner. De tre blev hver beæret med et beløb på 1.000 kr. samt en flot pokal.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...