Vester Hassing Skytteforening har fået penge til fire nye luftcylindere og en ny computer

VESTER HASSING: Vester Hassing Skytteforening har godt tag i både børn og voksne. Foreningens aktive henter tilmed fine resultater ved diverse stævner. Og på sponsorsiden går det også forrygende. For nyligt har Sparekassen Vendsyssels Fond, Ulsted, doneret godt 13.000 kr. til fire nye luftcylindere samt til indkøb af en ny computer.

Donationen blev formelt overbragt forleden ved en sammenkomst i skytteforeningens lokaler under Vester Hassing Skole. Her kombinerede fondsbestyrelsen forinden seancen med et internt møde, inden medlemmerne selv fik lov at teste skydefærdighederne. Aftenen blev rundet af med smørrebrød.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...