Medlemmerne kan snart iklæde sig trafiksikre vind- og regnjakker

HALS: Sikkerheden er i top hos Hals Cykelmotion. De mange træningstimer på landevejene skaber behov for synlighed. Og senest har klubben modtaget 15.000 kroner fra Spar Nord Fonden til indkøb af trafiksikre vind- og regnjakker. Jakkerne er tilmed nyttige på kolde vinterdage.

Forleden var afdelingsdirektør Steen Bækgaard-Sørensen fra Spar Nord i Vodskov og det lokale bankrådsmedlem, Jens Andreasen forbi for officielt at overrække donationen.

De 15.000 kroner rækker til indkøb af 32 jakker.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...