VHG-fodbold har skudt sæsonen i gang på ungdomsplan

VESTER HASSING: Der var stort fremmøde, da VHG-fodbold lørdag skød sæsonen i gang på ungdomsplan. Piger og drenge fra U10 til U13 var kaldt til samling til standerhejsning.

Arrangementet var et fælles anliggende for samarbejdsklubberne Vester Hassing GF, Gandrup Sportsklub, Holtet IF og Ulsted Boldklub. Omkring 100 spillere var mødt frem. De blev indledningsvis budt velkomne med obligatorisk hejsning af Dannebrog.

Siden stod arrangementet på træning i en times tid, inden der blev rundet af med forfriskninger og orientering i hallens café.

Lørdag den 30. marts hejses fanen for de yngste. Her er der standerhejsning for spillere under 10 år.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...