Standerhejsning for serie 3,4 og 6 mandskaberne i Gandrup

GANDRUP: Mens fodbold-seniorerne hos VHG/GS har sagt farvel til Johnny Ladegaard som træner for i stedet at indlede et samarbejde med Michael Madsen, så lakker vinterpausen mod enden.

Den 3. februar kaldes der til samling til standerhejsning for de tre mandskaber i serie 3, 4 og 6. Det foregår på Gandrup Stadion, hvor Dannebrog hejses kl. 11. Herefter svinger den nye træner taktstokken i en times tid.

Efter soignering under bruseren serveres sædvanen tro varm suppe i klubhuset. I samme forbindelse orienteres spillerne om visionerne for den kommende sæson.

Såvel nye som velkendte ansigter er velkomne til standerhejsningen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...