Flaget blev sendt til tops af to æremedlemmer

HALS: Omkring 20 spillere var mødt frem, da Hals forenede Sportsklubber lørdag skød sæsonen i gang for fodboldseniorerne.

Det foregik på traditionel manér med flaghejsning og velkomst ved cheftræner Anders Langeland. Efter en omgang træning blev der serveret varm suppe i klubhuset, hvor der desuden var orientering om planer og målsætning.

Hals forenede Sportsklubber er i foråret repræsenteret med et enkelt hold i serie 2 samt to mandskaber i serie 4. Håbet er, at flagskibet kan blande sig i toppen af kredsen. Ligeledes er der gode forventninger til 2.-holdet, og fælles for begge er, at de er præget af unge spillere.

Anders Langeland får i den forestående sæson trænerassistance af Peter Kristiansen og Casper Røntved.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...