Et halvt hundrede borgere var med til tøndeslagning

VESTER HASSING: Husorkestret leverede underholdningen, da der tirsdag var arrangeret fastelavnsfest i aktivitetscentret på Hassinghave.

Omkring 50 borgere deltog i arrangementet, der blev indledt med tøndeslag. Det foregik til stor morskab for alle, idet det viste sig at være mere end vanskeligt at få has på tønden. Flere køller knækkede, inden den gav efter.

Centerrådet serverede kaffe og fastelavnsboller, og forud for arrangementet havde aktivitetsmedarbejdere og brugere brugt nogle kreative timer på blandt andet fremstilling af masker og fastelavnsris.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...