Nordjyllands Politi har gjort opmærksom på, at skiltningen mellem Asaa by og havn ikke er helt i overensstemmelse med bekendtgørelsernes anvisning. Der mangler byzonetavler ved udkanten af Asaa by mod havnen, og det betyder rent faktisk, at man må køre 80 km/t på den smukke strækning mellem by og havn. Det er også den hastighed, bilens GPS anviser.

Det er imidlertid alt for hurtigt, og da man fik tilladelse til at stille de dekorative cementskibe op langs vejen, var det netop på betingelse af, at hastigheden var 50 km/t. Ellers er de til fare for trafiksikkerheden.

Der skal derfor nu sættes byzonetavle op i udkanten af byen mod havnen og skilte med 50 km/t på strækningen mellem by og havn samt skilte med 30 km/t på havnen. Det vil koste 20.000 kroner, og det er kommunens Teknik- og Miljøudvalg, der skal tage stilling til bevillingen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...