I Flauenskjold har man takket være kommunens nedrivningspulje fjernet to misligholdte huse

FLAUENSKJOLD: Det er sjældent et smukt syn, når gamle huse står og forfalder rundt om i byerne. Det vidner om en by i tilbagegang og forfald. Der står desværre en del af dem rundt omkring i byerne. I Flauenskjold havde man også et par stykker, der begge var meget synlige på Aalborgvej.

Nu har byen imidlertid fået del i Brønderslev Kommunes nedrivningspulje for faldefærdige huse.

Det har resulteret i, at de to huse er revet ned og fjernet. Det drejer sig om det lille gule hus ved siden af ”Smien” samt ”Lindys hus” i den nordlige ende af byen.

Det har pyntet på bybilledet, at husene er blevet fjernet. Nu vil der i stedet blive anlagt et grønt område.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...