For medarbejderne på Basis Tryk & Skilte i Dronninglund blev det en noget anderledes frokostpause, de oplevede en dag i sidste uge. Virksomheden fik nemlig besøg af ”Pølsedrengene” fra Hjallerup med Flemming Poulsen i spidsen.

De mødte op på parkeringspladsen med deres pølsevogn og bad medarbejderne prøvesmage deres helt nye produkt. Det drejer sig om en hotdog bestående af medister i et hotdogbrød med diverse tilbehør.

- Vi inviterede vores nabo, Nordex Food, over for at være med til prøvesmagningen og til at kommentere det nye produkt. Det blev en rigtig fin og anderledes middagspause på vores parkeringsplads, fortæller bogtrykker Frits Danielsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...