Præst Jens Jacob Jensen går på pension og holder afskedsgudstjeneste i Øster Hassing Kirke

ØSTER HASSING: Der var snestorm mellem jul og nytår i 1976. Så meget, at den unge, nytiltrådte præst, Jens Jacob Jensen, sammen med familien og nogle gode højskolevenner sneede inde i præsteboligen på Borgergade i Gandrup. Via bus og tog lykkedes det ham dog at komme til Randers, hvor han 30. december skulle hjemsendes som soldat fra Jyske Ingeniørregiment. Imens brugte en rødskægget ven dagen i Gandrup til at skovle sne ved præsteboligen. I lang tid troede mange i Gandrup, at deres nye præst var rødskægget.

Få dage forinden - den 16. december - var Jens Jacob Jensen i øvrigt blevet ordineret i Aalborg Domkirke. Det var på hans 28-års fødselsdag. Mange fra menighederne i Vester og Øster Hassing deltog. Oberst Eriksen fra Jyske Ingeniørregiment deltog også, fordi ordinanden tilmed skulle være feltpræst ved Jyske Ingeniørregiment. Indsættelsen som residerende kapellan i Vester Hassing, Øster Hassing og Gåser kirker fandt sted den 19. december. Og mens præsten stadig var soldat, havde han også gudstjenesterne juleaften i Øster Hassing og Gåser kirker. Så var det eventyr i gang, der skulle vise sig at vare næsten 42 år. Næste søndag er det slut. Jens Jacob Jensen går på pension og holder afskedsgudstjeneste i Øster Hassing Kirke.

Familien faldt til

Jens Jacob Jensen stammer oprindeligt fra Himmerland. Han blev i sin tid student fra Aars Gymnasium.

- Jeg husker, at jeg sammen med mine medstuderende ved teologistudiet lagde planer om, hvordan vi højst skulle være præster 5 til 7 år i ét sogn, inden vi skulle videre til noget andet. Sådan gik det også for mange af de andre. Bare ikke for mig, smiler den snart 70-årige sognepræst, der er teologisk kandidat fra Aarhus Universitet med speciale i Det gamle Testamente.

- Familien faldt efterhånden rigtig godt til i sognet. Min hustru, Anette arbejdede som sygeplejerske - først på Hassinghave og siden kørte hun som hjemmesygeplejerske i den daværende Hals Kommune. Vores fem børn slog jo efterhånden rod på egnen med skole, fritidsaktiviteter og kammerater. Og selv var jeg heller ikke længe om at føle mig hjemme.

- Som præst har jeg gennem tiden mødt stort set alle borgere i både glæde og sorg. Når jeg tænker over det, er der næppe det hus, jeg ikke har besøgt i den ene eller anden anledning. Det har været et stort privilegium at få lov til at være tæt på mennesker i afgørende livssituationer omkring dåb, vielse, bisættelse og begravelse. Og konfirmanderne har jeg jo lært indgående at kende gennem et længere forløb, lyder det fra Jens Jacob Jensen, der i det hele taget med glæde ser tilbage på mødet med sognebørnene.

- Først og fremmest har det været skønt at komme i kirkerne til gudstjeneste og hilse på folk dér. Nogle har været meget trofaste og er kommet næsten hver søndag. Andre sjældnere, og nogle har jeg kun set juleaften. Men det har været dejligt at møde dem alle i kirken.

Tæt på FDF og skole

Jens Jacob Jensen ser ligeledes med stor glæde tilbage på et mangeårigt engagement i FDF.

- Det har været så givende at deltage i FDF-lejrene, både de lokale sommerlejre og de store landslejre. Det har personligt bidraget til gode og givende venskaber. Og mange af de nye salmer, vi er kommet til at holde af, er faktisk sunget ind gennem FDF, konstaterer han og tilføjer.

- Mens mine egne børn var mindre, lavede jeg børneklub i konfirmandstuen og en overgang også i Holtet IF’s klubhus. Senere kom muligheden for at invitere 3.-klasserne til mini-konfirmandforberedelse. Jeg mindes den årlige overnatning med minikonfirmanderne i Øster Hassing Kirke, hvor børnene sov i koret.

Også skolen har altid spillet en stor rolle for den afgående sognepræst.

- Som medlem af skolenævn og -bestyrelse gennem tre perioder oplevede jeg en god udvikling på Gandrup Skole, fastslår han. - Og så var det jo et skulderklap, at jeg de sidste år, som en 4. periode, blev udpeget til såkaldt åben skole-repræsentant.

Usædvanligt arbejdsliv

Kirken fylder en del i Øster Hassing-Gåser Sogn. Jens Jacob Jensen hæfter sig ved, at sognets 2.500 beboere, ifølge de seneste opgørelser, i gennemsnit bruger kirken mere end to gange årligt. Men der er også sket store ændringer - ikke mindst med de fysiske rammer i de seneste 42 år.

- Jeg tænker på den første gang, jeg var i Øster Hassing Kirke i efteråret 1976. Dengang var der tunge massive træpaneler overalt, malet i kolde, blå-grålige farver. Efter en større restaurering i 1999 og 2000, hvor det nye orgel og pulpituret blev sat ind, og hvor farverne blev ændret, er rummet blevet varmt og indbydende. Man bliver glad, hver gang man træder ind - både i Øster Hassing og Gåser kirker. Nu har vi tilmed fået Sognets Hus i Gandrup. Det har bidraget til stor sammenhæng og stedet er blevet et samlingspunkt for både kulturelle og kirkelige aktiviteter, siger han og mindes samtidig andagterne på De gamles hjem i de første år som præst.

- Dengang var der også en kreds af ældre, som mødtes privat i Øster Hassing. Der var 18 personer, når der var flest. Som præst var jeg indbudt og holdt en kort andagt, inden der var hygge ved et bugnende kaffebord. Det gav anledning til megen lokalsnak, hvor jeg også gerne læste en god historie. En overgang var der en tilsvarende kreds i privat regi i Holtet. Nu er der gudstjenester i Sognets Hus i Gandrup, som byder på lidt af det samme, fastslår Jens Jacob Jensen, der i øvrigt betegner sit arbejdsliv som usædvanligt.

- Mens udgangspunktet altid har været embedsboligen på Borgergade 37, så begyndte jeg som residerende kapellan i Vester og Øster Hassing Pastorat. I 1983 blev pastoratet delt, og jeg blev sognepræst i Øster Hassing-Gåser Pastorat. I september 2002 blev jeg af Dronningen udnævnt som provst i Sæby Provsti. Og ved kommunesammenlægningerne i januar 2007 og frem til april 2015 fik jeg som provst ansvar for Frederikshavn Provsti - stadig med Gandrup som udgangspunkt. De seneste år har jeg igen været fuldtidssognepræst i Øster Hassing-Gåser Sogn - efter sammenlægningen i 2016, fortæller han og hæfter sig ved et arbejdsliv, hvor computeren og den digitale kommunikation for alvor er rykket indenfor i Folkekirken.

- Mine børn griner, når de tænker tilbage på min arge modstand mod den nye teknik. Det ændrede sig dog totalt, da jeg i 1992 fik min første computer. I 1998 tog jeg et kursus på Aalborg Universitet i religionsinformatik om digital, kirkelig kommunikation. Og efterfølgende stod jeg sammen med min ældste søn, Thomas bag Aalborg Stifts første hjemmeside.

Mærkeligt at flytte fra sognet

Jo, der er sket mangt og meget - både på det overordnede, arbejdsmæssige plan og helt personligt i de 42 år, der er gået, siden Jens Jacob Jensen tiltrådte.

- Jeg har haft et skønt arbejdsliv. Det har været et godt sted at være præst, og jeg holder virkelig meget af egnen. Jeg har altid haft gode menighedsråd og engagerede medarbejdere. Og så har jeg nydt godt af hjælpsomme kolleger i nabosognene, som har bidraget til frie og gode arbejdsforhold. I samarbejde har vi forsøgt at fastholde Folkekirken som vedkommende og nærværende i sognet gennem skiftende tider. Det er mærkeligt nu at flytte fra sognet og alle dem, jeg har været præst for og som også har formet mig som præst. Men jeg er samtidig fyldt af glæde og stor taknemlighed over det virke, jeg har fået lov at udføre samt den imødekommenhed og overbærenhed, jeg har mødt fra alle sider, lyder det fra Jens Jacob Jensen.

Søndagens afskedsgudstjeneste begynder kl. 10. Efterfølgende er der frokost og kaffebord i Sognets Hus i Gandrup.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...