Pensioneret tolder fortæller om sine oplevelser

VESTER HASSING: Der er lagt op til en spændende fortælling om smuglere og deres arbejdsmetoder den kommende torsdag på Hassinghave. Her er Ældre Sagen sammen med Stae-Vester Hassing Seniorer vært ved en eftermiddag i selskab med forhenværende tolder, Egon Nielsen.

Med humor og indlevelse beretter han om spændende, underfundige og dramatiske smuglersager. Egon Nielsen har skrevet bogen ”Smuglerne til Polen og retur”. Den sætter fokus på lyssky virksomhed i to smuglerorganisationer, som i en årrække huserede i Nordjylland.

Arrangementet begynder kl. 14 og krydres med kaffe og brød.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...