1. klasser på Vester Hassing Skole kreerede Danmarks lækreste madpakke

VESTER HASSING: Børnene i 1. a og b på Vester Hassing Skole har nu modtaget deres præmier, efter at de for nylig blev kåret som vindere af marts-udgaven af den landsdækkende Madpakkedyst i regi af Mejeriernes Skolemælksordning. Børnene blev begavet med en pokal, diplomer, t-shirts samt 5000 kroner til et restaurantbesøg.

De dygtige elever havde kreeret en særdeles sund og indbydende udgave af en frokost for skoleelever. Vindermadpakken rummer blandt andre grovboller og rugbrødsmadder med salat, avocado og pålæg. Ligeledes er der spyd med frugt og grøntsager i madpakken, som i det hele taget er anrettet på en både lækker og sjov måde.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...