Vester Hassing Gymnastik- og Idrætsforening har indgået sponsoraftale med ejendomsmæglerfirma

VESTER HASSING: Vester Hassing Gymnastik- og Idrætsforening nyder godt af det lokale ejendomsmarked. Klubben har netop indgået en sponsoraftale med ejendomsmæglerfirmaet Mæglerhuset. Aftalen indebærer, at der ryger 500 kroner i klubkassen, hver gang der formidles en salgsvurdering via ordningen.

- Vi har flere lignende aftaler med andre klubber, fortæller ejendomsmægler Annemette Pedersen fra Mæglerhuset.

- Vi vil gerne bakke op om lokalområdet, hvor vi er godt repræsenteret med salgsemner. Så hvis man gerne vil have en gratis salgsvurdering og samtidig støtte VHG, så henvender man sig bare til os, tilføjer Annemette Pedersen.

- Vi er selvfølgelig glade for sponsoratet, fastslår kasserer hos VHG, Jacob Kildedal.

- Det er dyrt at drive en forening som vores, så vi tager imod alle tilskud med stor taknemmelighed, konstaterer han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...