Thurø Musikteater står bag de to forestillinger i Hals og Hou om Édith Piaf. PR-foto

Thurø Musikteater gæster Hals og Hou med forestilling om den franske sangerinde

HALS: Hun blev kaldt "spurven" - den spinkle franske sangerinde med den store stemme, Édith Piaf. I oktober kan man i både Hals og Hou få et indblik i det svære og turbulente liv, der kendetegnede et af det 20. århundredes største ikoner. Det sker, når Thurø Musikteater opfører forestillingen om Édith Piaf.

Det er fortællingen om et liv fra gadesanger til legende. Gennem små monologer, anekdoter og ikke mindst Piafs sange tager Anders Allentoft og Uta Motz publikum med på en musikalsk rejse gennem en karriere præget af alt fra heroinmisbrug og tragedier til store succeser og enorm popularitet. Det er samtidig også en fortælling om Édith Piafs søgen efter kærligheden.

Den 24. oktober dammer Restaurant Strandvejen i Hals ramme om den første Édith Piaf-aften. Her lægges der ud kl. 18.30. To dage senere, den 26. flyttes forestillingen til Hou Borgerhus med start kl. 18. Begge aftener kombineres med spisning.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...