Jannie Fjordside gæstede tirsdag aften Sognets Hus med et foredrag om debutromanen "Tilbage til Transkei". Foto: Allan Mortensen

Jannie Fjordside fortalte om sin roman "Tilbage til Transkei"

GANDRUP: Journalist Jannie Fjordside, der er født og opvokset i Gandrup, var for en stund vendt tilbage til sin hjemby, da hun tirsdag aften gæstede Sognets Hus. Her satte hun fokus på den debutroman, hun tidligere på året udgav.

"Tilbage til Transkei" er en erindringsskildring baseret på interviews med bogens hovedperson, Merna Nørgaard. I bogen følges sidstnævnte fra den tidlige barndom på familie-farmen og gennem ungdommen med en voksende bevidsthed om apartheid.

Ved arrangementet i Sognets Hus berettede Jannie Fjordside blandt andet om mødet med Marna Nørgaard og om en både spændende og følelsesladet skriveproces. Foredraget var forsynet med et stort billedmateriale, og der var aftenen igennem rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Omkring 40 tilhørere havde fundet vej til arrangementet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...