450 elever dansede sig gennem en usædvanlig skoledag

DRONNINGLUND: Afro-dans, swing, zumba, cross, show-dance og step. Dans, dans og atter dans indrammede forleden Dronninglund Gymnasium. Her var der for første gang arrangeret dansedag. Første punkt på dagsordenen var et stort dance-battle, klasserne imellem. Vinderne blev 3.f.

Herefter blev eleverne, der på dagen også omfattede 58 folkeskoleelever fra Brønderslev og Hals, inddelt i grupper, hvor der igen blev øvet dans.

Over middag var det tid til dagens store højdepunkt i regi af et foredrag med selveste Silas Holst. Han fortalte om en svær skoletid, hvor dansen var det eneste holdepunkt. Senere kronede Silas Holst foredraget med instruktioner for 450 elever.

Idrætslærerne Per Krogh Mikkelsen og Sidsel Binderup havde forberedt dagen. Skolens overvejelser går nu på, om tiltaget skal gøres til en fast tradition en gang om året.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...