Tre elever og en medarbejder er testet positive med Covid-19 - tre klasser sendt hjem

DRONNINGLUND: Med et stigende smittetal i Brønderslev Kommune - især i den østlige del af kommunen - så var det nærmest bare et spørgsmål om tid, før corona sneg sig indenfor på Dronninglund Skole.

Og det skete så onsdag.

Kommunikationsmedarbejder ved Brønderslev Kommune, Mette Krogh, oplyser, at man i løbet af onsdagen har konstateret fire tilfælde af corona på skolen.

På 9. årgang er en elev testet positiv, og klassen undervises virtuelt resten af ugen. Hvis eleverne er testet negative, kan de komme på skolen igen mandag, oplyses det.

På 5. årgang er to elever testet positive - en fra hver sin klasse. Begge klasser undervises nu virtuelt.

- Den ene klasse kan komme tilbage mandag, den anden klasse tirsdag eller onsdag, oplyser kommunen.

Samtidig er en medarbejder også blevet smittet, så alle medarbejdere på skolen opfordres nu til at blive testet torsdag eller fredag.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...