Oplev klovnerier, akrobatik og søde dyr i manegen 14. april

GANDRUP: ”Cirkus Mascot” går amok. Det er overskriften, når det lille familiecirkus den 14. april lægger vejen forbi Gandrup. Om publikum gør det samme, må tiden vise, men forestillingen byder under alle omstændigheder på både spænding, dramatik og komik.

Alt fra jonglørkunst og klovnerier til søde dyr i skikkelse af hunde, ponyer, geder og grise er i manegen. Og så kan Cirkus Mascot som noget nyt præsentere to brødre fra Etiopien. Abebe og Dessta skaber med garanti både gys og beundring med akrobatik i verdensklasse.

Cirkus Mascot slår teltet op på sportspladsen, hvor forestillingen begynder kl. 15.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...