Forening er klar til arrangement til fordel for Julemærkehjemmet

HJALLERUP: Foreningen 24 timer i Hjallerup, som står bag et arrangement, der går ud på at indsamle penge til Julemærkehjemmet i Hobro, får besøg af Chris MacDonald.

Begivenheden med de 24 timer finder sted i Hjallerup Idrætscenter 15.-16, februar, men Chris MacDonald kommer allerede dagen før, oplyser Johnni Olesen, formand for 24 timer i Hjallerup

- Inden startskuddet lyder lørdag formiddag kl. 10, startes der allerede fredag 14. februar kl. 19 med en mastodont indenfor sundhed og velvære, oplyser han.

Chris MacDonald’s foredrag har titlen ”Sund energi og Motivation”.

Det er kommet i stand i forbindelse med DR’s store juleshow, hvor 24 Timer i Hjallerup modtog et sponsorat i form af indtægterne fra et foredrag med Chris MacDonald.

Det var en overraskelse, som kom helt bag på Johnni Olesen, der ikke havde nogen anelse om denne gave, som han modtog til juleshowet 21. december i København.

- Det her kommer til at betyde så meget for de børn der bor på Julemærkehjemmet, mener Johnni Olesen, der forudser, at der bliver rift om billetterne.

Chris MacDonald er ambassadør for Julemærkefonden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...