Studerende skitserer udviklingsmulighederne i Hou

HOU: Hvordan ser Hou ud i 2030? Det kommer der op til flere bud på, når byens samråd den 30. april er vært ved et arrangement i Havnehuset.

Her følges der op på den rapport som de to SDU-studerende Kathrine Fønns Sloth Hansen og Marcus Elgaard Everitt netop har udarbejdet om mulighederne for borgerinddragelse i udviklingen af lokalsamfundet. Det sker med hjælp fra endnu en gruppe studerende - denne gang arkitektstuderende fra Aalborg Universitet.

Forud for mødet i Havnehuset skal de studerende forsøge at indfange byens DNA i form af diverse analyser. Senere på dagen skal dette feltarbejde udmunde sig i skitser og modeller for, hvordan havneområdet fremover kan bruges optimalt. Den kreative proces suppleres med idéer og input fra deltagerne ved mødet i Havnehuset.

Alle er velkomne til arrangementet, der begynder kl. 18.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...