Spillere fra hele landet samlet til Sparekassen Vendsyssel Cup søndag

VESTER HASSING: Flere hundrede kampe og deltagere fra alle afkroge af landet indrammede søndag det store bordtennisstævne i Vester Hassing Hallen. Sparekassen Vendsyssel Cup løb af stablen for tredje gang med pokaler på højkant i både børne- og voksenrækker. Hele dagen blev der dystet i spillet med den lille hvide kugle, og for at huse de mange kampe var VHG-bordtennis nødsaget til at låne ekstra borde fra naboklubben Tateni.

- Det har være en kæmpe opgave at få det hele til at lykkes, siger formanden for VHG-bordtennis, Frank Kaae.

- Men takket været de frivillige og ikke mindst vores sponsorer er det lykkedes. Formanden hæfter sig blandt andet ved, at Fonden for Sparekassen Vendsyssel i Hals bidrog med 25.000 kr. til indkøb af pokaler. Han slår ligeledes fast, at stævnet var et led i afdelingens ambitioner om at være en klub, hvor alle kan være med.

- Vi satser meget på børn og unge, og et stævne som dette er med til at gøre det sjovere at dyrke bordtennis, lyder det fra Frank Kaae.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...