Blomsterdekoratør og havearkitekt Jeppe Urban gav tip til juleudsmykningen

HALS: Hals Havekreds stod bag, da der forleden aften var inspiration til juleudsmykningen på programmet.

Aulaen på Hals Skole dannede ramme om nogle hyggelige timer i selskab med blomsterdekoratør og havearkitekt Jeppe Urban. Han øste ud af sin kreativitet udi både kranse, opsatser, dekorationer og buketter. Og undervejs delte han både fif og anekdoter fra mange år i branchen.

Arrangementet trak fuldt hus på en aften, hvor nogle af Jeppe Urbans dekorationer blev udlovet via et amerikansk lotteri. Aftenens hovedperson er i øvrigt udlært hos Tage Andersen i København. Han har i flere år haft ansvaret for Haven i Hune og er netop tiltråds som stadsgartner i Aalborg Kommune med ansvar for netop Hals-området.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...