Coronakrisen er ikke ovre, men smittespredningen er nu så meget under kontrol, at hvis man efterlever sundhedsmyndighedernes råd, så tør flere og flere foreninger genoptage aktiviteterne. Det gælder således Senior- og Efterlønsklubben 3F Dronninglund. Her tager man fat på efterårets program 15. september i Fredensgade Centret i Dronninglund. Det sker kl. 14 med banko.

- Vi er klar til at starte, og det tror jeg også medlemmerne er, fortæller formanden for foreningen, Jane Christensen.

Der bliver ålespisning 20. oktober, banko 17. november og julefrokost 15. december.

- Det nye år starter 5. januar med medlemsmøde kl. 9, hvor der også er fornyelse af medlemskort. Vi glæder os virkelig til at se alle medlemmerne igen efter en længere pause, siger Jane Christensen.

Samme opfattelse har foreningens kasserer, Erik Nielsen.

- Det bliver dejligt at komme i gang igen. Det trænger vi til, siger han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...