Selv om man er kommet op i årene og måske har nedsat funktionsevne, så behøver man ikke forsømme de praktiske gøremål i hjemmet og haven. Ældre Sagen i Hals er nemlig klar med et nyt tilbud om gratis hjælp til småting, som man ikke selv kan klare. Afdelingen tilbyder nemlig udlån af en vaskeægte handymand. Faktisk er der hele 3 af slagsen, som fremover står klar med hammer, skruetrækker, kost og oliekande. Måske skal der fastgøres et bræt, fjernes grene fra taget eller skiftes pære i en lampe. De tre handymænd hjælper også med at hænge en hylde op, skifte batteri i brandalarmen og lufte ud i radiatoren. Ifølge Ældre Sagen er handymand-ordningen ingen konkurrent til det lokale erhvervsliv. Alle ydelser er gratis, og overstiger opgaverne småting er handymændene behjælpelige med kontakt til håndværkere.

Der kan læses mere om ordningen på aeldresagen.dk/hals

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...