Børn og unge i Svømmeklubben Søhesten havde et par gode dage

HJALLERUP: Svømmeklubben Søhesten i Hjallerup har haft en aktiv lejrweekend, hvor 50 børn og unge deltog med overnatning på Hjallerup Skole og aktivitet i svømmehal og hal fra fredag til lørdag.

Det oplyser klubbens formand Camilla Rosenkjær Blach, der betegner lejren som enormt hyggelig og melder om en weekend spækket med grin, nye venskaber på kryds og tværs af holdene samt sved på panden.

- Der var fyldt program fra ankomsten fredag med fællesspisning, to timers aktiviteter i svømmehallen og hal efterfulgt af aftenhygge med kage og slikposer. Lørdag morgen blev de unge mennesker vækket tidligt til let morgenmad og to timers aktiviteter i svømmehal og hal, inden afhentning.

Mange frivillige og klubbens trænerteam var med til at give de herlige unge mennesker en god oplevelse.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...