DRONNINGLUND: En af Dronninglunds mest markante og initiativrige erhvervsdrivende, Erik Andersen, kunne 1. oktober fejre 50-års jubilæum med sit firma ”Erik Andersen & Søn” i Nørregade. Forretningen startede i nabobutikken, hvor der i dag er genbrugsbutik, og har gennem alle 50 år ligget i Nørregade. Jubilæet blev markeret med tre dage, hvor der blev solgt udvalgte varer til priser, som de var i 1970.

- Vi fandt nogle udvalgte varer frem og solgte dem til 50 kroner. Det var prisen dengang. Jeg husker, at en bøtte maling dengang kostede 12,90. I dag er prisen omkring 300 kroner, og det underlige er, at man også dengang syntes, at maling var dyrt. Men udviklingen har været enorm. En faglært arbejder tjente godt 16 kroner i timen, husker Erik Andersen, der startede som selvstændig i en alder af 26 år.

- Jeg var førstemand i Brugsen og var faktisk med til at starte Super Brugsen, der hvor den nu ligger. Jeg blev udlært i den gamle brugs og fortsatte, efter at jeg havde være soldat, som udlært i den nye brugs. Jeg kan huske, at jeg fik omkring 1.100 kroner om måneden. Jeg havde imidlertid længe haft lyst til at starte noget for mig selv. Det var der mange, der frarådede mig og mente, at det var tåbeligt, når jeg nu havde en fast stilling med god løn i Brugsen, husker Erik Andersen, der ikke gav op trods de mange advarsler. Det var dog ikke så nemt at finde en ledig butik i byen.

- Der var ingen ledige butikker, men pludselig ville malermester Harry Nielsen sælge sin forretning i Nørregade, og så slog jeg til og købte hans forretning og bygning. På det tidspunkt var der ellers ikke ledige forretningslokaler i byen. Der var masser af små butikker, men de var alle i drift, så de ledige lokaler hang ikke på træer. Der var mange små butikker, hvor manden og konen var de eneste ansatte. Der var på det tidspunkt ingen, der ville sælge, men så kom malerforretningen til salg, og jeg slog til. Det var på en måde tilfældigt, at det blev en malerbutik, jeg overtog. Det var jo ikke en branche, jeg havde kendskab til, men det måtte jeg jo så lære, fortæller Erik Andersen og fortsætter:

- Man var så småt begyndt at lave farvetonemaskiner, men det var manuelle maskiner, og de var ikke så nemme at betjene. Harry Nielsen, som jeg købte forretningen af, fortalte mig, at det bestemt ikke var noget, jeg skulle investere i. Det var bedre at håndtone det hele, og det var ikke et apparat at få i huset, husker jeg, han sagde. Jeg købte nu alligevel en tonemaskine efter en episode, hvor en kunde skulle have 2,5 liter vægmaling. Det voldte mig store problemer at finde den helt rigtige farve, og inden jeg havde fundet den, havde jeg nok brugt 20 liter. Jeg havde sikkert puttet for meget farve i og måtte så tone den om, til jeg fandt den rigtige farve. Det var jo ikke så godt, og så fik jeg en tonemaskine. Man skulle jo også have et alt for stort lager, hvis man ikke havde en tonemaskine, fortæller Erik Andersen.

Da han startede i 1970, var der virkelig gang i byggeriet, og Dronninglund begyndte at vokse.

- Det betød selvfølgelig meget for min butik. Der var god afsætning på maling, og så begyndte der efterhånden også at være salg i tæpper og gulve. Udvalget var ikke ret stort. Jeg kan huske, at vinylfilt var populært, at det havde vi i tre farver. I dag har vi jo i hundredvis af forskellige materialer og farver. Konkurrencen var heller ikke så stor. Der var ikke så mange, der solgte maling i byen. Matas solgte maling i starten, men det hørte hurtigt op, og tømmerhandlen havde kun træbeskyttelse. I mange år var jeg den eneste, der handlede med maling, så butikken gik godt, og salget voksede, siger Erik Andersen, der ser tilbage på de 50 år med stor glæde. Han er fyldt 76, men tænker ikke på at lade sig pensionere.

- Jeg kan ikke få tiden til at gå ved at sidde derhjemme. Jeg har lyst og helbred til at være i butikken, så det bliver jeg ved med, oplyser han, der i sit lange liv i butikken har oplevet både gode tider og adskillige kriser som oliekrisen, finanskrisen og nu coronaen.

- Jeg ved, krisen har været hård ved mange, men i min butik har vi ikke mærket den. Ikke på den negative måde, for når folk går hjemme, renoverer de. Også inden for det offentlige er der sket meget. Her har man fremrykket arbejder, og det har vi også kunnet mærke, fortæller han og vender så tilbage til den voldsomme udvikling, byen og dens handelsliv har gennemgået i de 50 år.

- Vi har mistet mange butikker, og byen har også mistet sygehus, rådhus og posthus. Da jeg startede i 70, var jernbanen lige blevet nedlagt. Det var også et tab. Måske ikke så meget for folk, for der var ikke så mange, der kørte med toget, men der var en del godstransport. Mange varer kom med toget, så det var et tab. Jo, der er sket meget, og udviklingen går hurtigt. Skal vi kigge lidt fremad, så vil den uden tvivl fortsætte, og det er svært at forestille sig, hvad der vil ske. Der er ingen tvivl om, at nethandelen vil vinde frem, og det vil komme til at betyde meget for butikkerne. Jeg tror ikke, min branche vil blive så hårdt ramt af nethandelen, for min oplevelse er, at kunderne gerne vil føle og røre ved gulvtæpperne og gerne se farven i virkeligheden. På den anden side ved man jo aldrig, hvad fremtiden bringer. For mit vedkommende regner jeg med at fortsætte. Jeg har stadigvæk lyst til at drive forretning, slutter 50-års jubilaren, Erik Andersen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...