Efter det succesfulde arrangement lover Hou Samråd og Hou GI, at der også bliver julefrokost i borgerhuset næste år

HOU: Borgerhuset i Hou var klædt på til fest, da 200 deltagere lørdag aften var forsamlet til julefrokost. Arrangementet var stablet på benene af Hou Samråd og Hou GI og møntede sig på såvel virksomheder og foreninger som private borgere.

- Vi sætter pris på den store tilslutning, siger Gitte Larsen fra Hou GI.

- Efter spisningen var der dans til et femmands band, ligesom borgerhusets andre rum kunne benyttes til hygge og snak. Med julefrokosten har vi skabt en tilbagevendende begivenhed, og næste år er der allerede sat kryds i kalenderen 5. december, tilføjer Gitte Larsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...