HJALLERUP: Efter lang tids venten var det endelig blevet stævne-tid igen for konkurrencesvømmerne i Svømmeklubben Søhesten. På trods af coronausikkerheden blev der meldt klare retningslinjer ud til dette års Nordjyske Cup 1, der blev holdt søndag. Holdet blev delt op i yngste afsnit fra kl 14:00 - 16:30 og ældste afsnit svømmede stærkt fra kl 16:30 - 18:30.

- Der var godt med håndsprit og vi holdt allesammen god afstand til hinanden, lyder det fra klubben, der stolt tilføjer:

- Endnu engang levede klubbens seje svømmere op til kampråbets profiti om personlige rekorder og metal! På trods af, at vi ikke måtte synge sammen, heppe højt eller give High Fives, drog vi fra Hjørring hjem til Hjallerup med hele 4 guldmedaljer, 6 sølvmedaljer, 5 bronzemedaljer og godt over 10 personlige rekorder.

- Sæsonens første stævne må siges at være en succes, trænerne er stolte og glæder sig til at træne videre mod næste stævne, tilføjes det.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...