Poul Sørensen tog i 2018 idrætsmærke for 56. gang

HOU: Discipliner som cykling, løb, boldkast, spring og gymnastik var på programmet for de 13 udøvere, der i foråret erhvervede DGI’s Idrætsmærke i regi af Ulsted Boldklub og Hou GI. Onsdag aften var holdet samlet til julehygge og overrækkelse af mærker hos instruktør Niels Ole Nielsen.

Det er en mangeårige tradition, der altid krydres med gløgg og æbleskiver.

- Vi går i gang med træningen igen til foråret, fortæller Niels Ole Nielsen.

- Folk på alle niveauer er velkomne. De fleste kan være med, og øvelserne justeres i forhold til alder, tilføjer instruktøren, der selv har 31 idrætsmærker i bogen.

Det er dog intet ved siden af Poul Sørensen, som i 2018 tog idrætsmærke for 56. gang.

Til gengæld var det første gang, Thomas Kampman modtog mærket. Udover ovennævnte var der idrætsmærker til Knud Sørensen, Morten Berthelsen, Christina Jørgensen, René Jørgensen, Anders Nielsen, Birthe Sørensen, Inger Gregersen, Keld Karlsen, Merete Sørensen og Matis Hansen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...