Vandværk opfordrer til omtanke

0
Formanden for Gandrup Vandværk, Henning Sloth sætter her klistermærker på sin egen postkasse. Foto: Allan Mortensen
Hold grundvandet drikkeklart! Så enkelt lyder budskabet fra Gandrup Vandværk i en ny kampagne. Vandværket har husstandsomdelt et klistermærke med påskriften “Giftfri Zone” til forbrugerne.

Håbet er, at kampagnen kan bidrage til en reducering af brugen af sprøjtegifte i haver og indkørsler.

– Gandrup Vandværk henter drikkevandet fra bynære boringer. Derfor er det helt oplagt, at vi tænker over, hvordan vi behandler vores grundvand. Og sprøjtegifte er en faktor, der har indvirkning, fastslår formanden for vandværket, Henning Sloth.

– I dag tænker rigtig mange heldigvis over konsekvenserne, men der bruges stadig for meget Roundup – også i villahaverne. Så nu håber vi at vi med denne lille kampagne kan styrke bevidstheden om risikoen ved brug af sprøjtegifte for vores grundvand, tilføjer Henning Sloth.

Ifølge kampagnen kan selv meget små mængder gøre stor skade.

En enkelt dråbe aktiv sprøjtegift kan således gøre 10 mio. liter drikkevand ubrugeligt. Det svarer til omkring 100 familiers totale vandforbrug i et år.

I Danmark lukkes årligt i gennemsnit 100 drikkevandsboringer på grund af forurening.

– Vores nye klistermærke er trykt i godt 800 eksemplarer, fortæller Henning Sloth.

– Og vi kan se at mange allerede har sat det på deres postkasse. Det er positivt, konstaterer han.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close