Ulsted løber stafet

0
Ulsted By er til sommer på banen ved DHL Stafetten i Aalborg. Foto: Allan Mortensen
Når årets udgave af DHL Stafetten sidst i august løbes i Aalborg, så er Ulsted by for første gang repræsenteret med eget hold. Samrådet har taget initiativ til at samle motionsglade borgere til ugentlige træninger op mod det store pejlemærke til sommer.

Første samling er torsdag den 5. april, hvor alle – uanset niveau – er velkomne. Om man vil gå eller løbe er således op til den enkelte. Der udstikkes ruter, som matcher både kondi- og kolesteroltal.

DHL Stafetten har mere end 20 år på bagen som årlig begivenhed i landets største byer. Den løbes over 3 dage i Aalborg, og efter planen skal Ulsted-deltagerne i aktion den 30. august.

Til den tid vil Ulsted desuden være repræsenteret med eget telt. Via støtte fra Sparekassen Vendsyssel Fond, Ulsted begrænser priserne sig til 50 kr. for voksne samt det halve for børn. Beløbene inkluderer desuden løbetrøje plus mad og drikke.

Ønsker man ikke at deltage i stafetløbet til sommer er man i øvrigt stadig velkommen til de ugentlige løbesamlinger i Ulsted.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close