TV2’s Kirsten Giftekniv tager publikum med bag kameraet

0
Kom med bag kameraet på de populære programmer Landmand søger kærlighed, Hjem til gården og En stor dag på godset, når hele Danmarks Kirsten Giftekniv, Lene Beier, giver foredrag i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) mandag 30. oktober.
TV2-værten Lene Beier kan opleves i Aalborg mandag 30. oktober kl. 19, hvor hun holder foredrag i Det Lille Teater i AKKC. I foredraget tager hun publikum med bag kameraet og fortæller blandt andet om, hvilke personlige overvejelser hun har gjort sig i forbindelse med optagelserne på blandt andet Landmand søger kærlighed, som hun er aktuel i på nuværende tidspunkt.

Lene Beier kan for tiden opleves på TV2, hvor hun uge efter uge hjælper seks enlige landmænd med at finde kærligheden. Som vært er Lene Beier på tæt hold med programmets deltagere. Her formår hun at være både nærværende og empatisk over for de gæve landmænd, hvilket med sikkerhed har haft en betydning for hendes store succes.

Lene Beier har taget danskerne med storm og blev i 2014 kåret som Årets Stjerneskud af Billed Bladets læsere. Ikke nok med det, kunne hun i 2016 stolt modtage prisen som Årets kvindelige underholdningsvært.

Den populære vært havde sit gennembrud på TV2 Fri i 2013, hvilket var startskuddet til hendes karriere, som i dén grad har taget fart de seneste år. Hun har efterhånden været vært på en lang række programmer, og hun kunne sidste år opleves i det populære program Vild med dans, hvor hun dansede sig længere ind i danskernes hjerter. Dog er det særligt hendes værtskab i Landmand søger kærlighed, der har fyldt meget i hendes karriere, hvilket også afspejles i titlen på hendes foredrag.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close