Travlt år i Hals forenede Sportsklubber

0
Formand Henriette Holm blev genvalgt til en ny 2-årig periode i spidsen for Hals forenede Sportsklubber. Foto: Allan Mortensen
Formand Henriette Holm hæftede sig ved et hektisk første år i spidsen for Hals forenede Sportsklubber, da hun ved generalforsamlingen forleden aflagde sin beretning.

– Vi er heldigvis rigtig mange frivillige, men vi kan altid bruge et par hænder til, bemærkede formanden. Hun slog videre fast, at der i 2017 er ændret på mødestrukturen, således at der holdes stormøder med alle afdelinger frem for opdelte møder.

– Vi er ét HfS og derfor er det vigtigt, at vi samarbejder, sagde Henriette Holm og tilføjede, at klubben til stadighed arbejder tæt sammen med skolen og fritidsforvaltningen. Dette har blandt andet resulteret i udskiftningen af vinduer samt maling af cafeteriet.

Formanden fortsatte med et blik på driften af de enkelte afdelinger, inden hun rettede sin fokus på nogle af de udvalg, der især bidrager til klubbens økonomi.

– Vi har fået et nyt cafeteriaudvalg på banen, hvilket vil sige, at vi nu også har åbent i cafeteriet på træningsaftener, lød det fra Henriette Holm. Hun konstaterede desuden, at juletræsudvalget har shinet salgsvognen op, og at salget igen er gået godt. Ligeledes fortsætter støtteforeningen med banko hver fredag, ligesom eventgruppen har sørget for musikalske events i aulaen. Og så har Skansefestudvalget endnu engang arrangeret en velafviklet sommerfest. I alt har udvalgenes aktiviteter genereret 280.000 kr. til Hals forenede Sportsklubber. Dertil skal lægges en stor donation på 360.000 kr. fra Fonden for Sparekassen Vendsyssel Hals.

Kasserer Søren Knudsen gennemgik regnskabet for 2017. Det viste et overskud på 93.627 kr. I 2018 budgetteres med et plus på godt 70.000 kr. De 22 fremmødte godkendte regnskabet.

Der var genvalg til Henriette Holm, Nick Øgaard og Anette Aaen. Bestyrelsen består desuden af Thomas Thorsen og Søren Knudsen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close