Svømmer 100 kilometer for psykisk syge

0
Ekstremsvømmeren Christina Hedegård svømmer 100 kilometer i ét stræk til fordel for psyskisk syge. Foto: Hartmann-Schmidt
Fredag 3. august vil Christina Hedegård som den første dansker svømme de 100 kilometer fra Asaa i Nordjylland til Hönö ved Göteborg. Den 43-årige ekstremsvømmer begiver sig ud på den lange tur for at skabe åbenhed og opmærksomhed om psykisk sygdom.

Christina Hedegård har gennem nære venner selv haft psykisk sygdom tæt inde på livet. Hun ved, hvor ondt det har gjort på dem, når andres berøringsangst har gjort sygdommen endnu svære at tale om.

– Jeg vil gerne bruge opmærksomheden fra svømmeturen til at rette fokus på mennesker med psykiske lidelser og de tabuer, der er forbundet med det, siger Christina Hedegård.

– Jeg har mærket og set, hvad tavsheden gør. Men om det er soldaten, der kæmper med sin PTSD, eller om det er lille Marie med tourettes – ja så har vi brug for at høre historierne, tale om dem og forhåbentlig derigennem bryde tabuerne. Det er kun sådan, det kan blive bedre, konstaterer Christina.

Svømmeturen forventes at vare cirka to døgn, og under hele turen holdes der skarpt øje med Christina via en følgebåd. Med opmærksomheden håber hun at opmuntre sine følgere til at donere midler til psykiatrifondens indsamlingskampagne, “Betternow”.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close