Sundhed tættere på borgerne

0
Aalborg vil have sundheden tættere på borgerne. PR-foto: Aalborg Kommune
Aalborg Kommune vil endnu tættere på borgerne når det gælder den nære sundhed. Sundheds – og Kulturforvaltningen opretter nu “Det adresseløse sundhedscenter” for at give bedre service til landdistriktets borgere.

Aalborg Kommune er en stor kommune geografisk med lidt over 70 kilometer fra øst til vest. Derfor er der også langt til nogle af rehabiliteringstilbuddene i det centrale Aalborg, hvis man som borger med eksempelvis KOL-, diabetes-2- eller hjerte-diagnose bor yderst i kommunen.

Men nu har Sundhedsstyrelsen bevilget 3,5 millioner kroner til “Det adresseløse sundhedscenter” – et mobilt rehabiliteringstilbud til borgerne i landdistriktet, hvor 70.000 af kommunens 212.000 borgere bor.

I 2016 åbnede man Sundheds – og foreningshuset i Gandrup, der også ligger i Aalborg Kommunes landdistrikt. Det er kommet godt fra start, og erfaringerne viser, at de borgere, der deltager i rehabiliteringstilbud i Gandrup, næsten udelukkende er borgere, der har takket nej til tilbuddene centralt i Aalborg. “Det adresseløse sundhedscenter” skal i praksis være mobilt og kunne bevæge sig til yderområderne af kommunen med et modificeret tilbud.

– Vi udstyrer en bil med blandt andet mobilt træningsudstyr, og ideen er, at vi på den måde kan komme mange steder hen i kommunen. Men det er først og fremmest samarbejdet med de lokale foreninger, forsamlingshuse og samråd, der skal vise, hvor tilbuddet skal rulles ud. Ved at komme tættere på borgerens lokalområde kan vi også lettere hjælpe borgeren videre efter tilbuddet ved at skabe bro mellem borgerne og eksempelvis en lokal idrætsforening, fortæller Thomas Dejgaard, konsulent i Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close