Stylteløb, ølkassestabling og skohockey

0
Idrætsdagen blev som altid rundet af med tovtrækning. Privatfoto
Vejrguderne var med Dronninglund Gymnasium, da den traditionsrige idrætsdag forleden løb af stablen. Fuldt udklædte – som nisser, djævle, 80’er fitness-entusiaster, charterturister og pizzabakker – satte samtlige elever og klasser hinanden stævne i alverdens mærkelige sportsgrene. For næppe var dagens højdepunkt, den traditionsrige tovtrækning, overstået, før regnen væltede ned.

Finalen i tovtrækning og dermed hånerettet resten af skoleåret var en tæt affære. 2.e tog her revanche fra sidste års forsmædelige nederlag i finalen. Midt i tumulten var der lige tid til at holde et 40-års jubilæum. Så længe har tovet nemlig holdt – trods alle udtrækningerne år efter år.

Inden eleverne nåede så langt, blev dagen indledt med fælles opvarmning. Siden blev der dystet i discipliner som stylteløb, omklædningsstafet, actionbold, ølkassestabling og skohockey.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close