Støttekroner skal øge trygheden

0
Idrætsforeningen for Handicappede i Aalborg får del i støttekroner uddelt af TrygFondens regionale råd. ?Arkivfoto: Laura Guldhammer
TrygFondens regionale råd har offentliggjort en liste over skoler, klubber, foreninger og initiativer, som modtager donationer. Alt i alt er der givet over 2,3 millioner kroner til projekter, der øger trygheden i Nordjylland. Heriblandt er der flere initiativer og foreninger i Aalborg Kommune.

Aalborg Vandski Klub samt Nibe Roklub og Hou Kajakklub får blandt tre andre foreninger del i en pulje på 199.604 kroner, der går til indkøb af redningsudstyr som for eksempel redningsveste.

Ud af samme pulje får Sønderbroskolen tildelt støtte til indkøb af nye cykelhjelme og cykler.

TrygFonden har også tildelt halvanden million til bedre sundhed. Her går 203.000 kroner til til University College Nordjyllands projekt med fysisk aktivitetet i dagtilbud. Aalborg Universitets afdeling for innovation får 150.000 kroner for projektet “Din krop – helt ind til benet”, og Aalborg Universitetshospital får 12.000 kroner til “Musik på operationsstuen”. Bedre Psykiatri Ungdom får 30.000 kroner til at udbrede kendskabet, mens dagcentret Virkelyst i Nørresundby får 43.750 til at yde omsorg. Specialbørnehaven Birken i Vodskov får 175.000 til til et sanserum, mens Idrætsforeningen for Handicappede i Aalborg får 141.000 kroner til nye kajakker. Slutteligt går 150.000 kroner til Plejehjemmet Vestergården, der skal bruge pengene på sang, spil og dans i hele livet.

Af samme pulje har følgende gået bevilget støtte til førstehjælpsundervisning og -udstyr som for eksempel hjerterstarterskabe: Træningsenheden i Aalborg Kommune, De Studerendes Erhvervskontakt i Aalborg, Sportsrideklubben Aalborg, Det almene boligselskab Vivabolig, Hasseris Boligselskab, Den selvejende institution Huset i Aalborg og Dansk Folkehjælp Aalborg.

En af puljerne er også afsat til at styrke trivslen blandt udvalgte grupper i Nordjylland. Foreningen Bryd Tavsheden har fået 220.000 kroner til at fokusere på børnevold og kærestevold. Idrætsforening for Handicappede i Aalborg har fået 150.000 kroner til nye stole til deres basketballhold. Dagtilbud Gug i Aalborg har fået 45.650 til et fri for mobberi-projekt. Dansk Folkehjælp Aalborg har fået 30.000 kroner til deres drømmehold. Slutteligt får Ungdommens Røde Kors 25.000 kroner til projektet “bølgelejren giver fællesskab”.

Næste frist for at søge om støtte ved TrygFondens regionale råd er den 1. september 2017.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close