Spøgelsesbygning dukker op ved Aalborg Lufthavn

0
Den gamle betonbunker fra 2. verdenskrig er nu blevet vækket af sin evige dvale, og spøgelsesbygningen giver minder om nogle meget mørke år i Danmarks-historien. Foto: Torben O. Andersen
Lufthavnen elsker gratis p-pladser, og nu anlægger man så 320 nye

Den gamle betonbunker fra krigens tid er nærmest skudt op af den bare muldjord og fremstår i dag som en ældgammel spøgelsesbygning, der ufrivilligt og brat er blevet vækket og brutalt revet ud af sin evige dvale.

I takt med at de store entreprenørmaskiner i disse dage har fået fjernet al jord og sand omkring bunkeren, der blev født i krigsårene for ca. 75 år siden, og som nu efter friskrabningen kan beskues i al sin fordums magt og vælde, så vækker synet formentlig hos én og anden minder om nogle meget mørke år i Danmarks-historien.

Anlægsarbejdet på markarealet ved Ny Lufthavnsvej sker dog denne gang i en god sags tjeneste forstået på den måde, at gravearbejdet og flytningen af de store mængder jordmaterialer skal bane vejen for etablering af ikke færre end 320 spritnye p-pladser på den modsatte side af vejen tilhørende Aalborg Lufthavn.

Lufthavnen har nemlig aldrig lagt skjul på, at den elsker gratis p-pladser – og ikke mindst at kunne tilbyde dem kvit og frit til de mange flyrejsende.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close